Et eller andet fik mig til at samle en død solsort op på vej hjem. Naboerne løftede øjenbrynene. Tæt efterfulgt af et lidt nervøst smil. Det var vel bare, hvad man ville kalde en ganske almindelig fugl. Hvor var den sorte affaldssæk? Alligevel var der noget bemærkelsesværdigt over det smukke i fuglens død. Helt skrøbelig så den ud, som den lå der midt på fortovet. Midt på fortovet i den lille by, i det lille land, på den lille klode i det uendeligt store univers. En ganske almindelig solsort ud af mange millioner. Og alligevel et af de yndigste kunstværker, hvis man kiggede nærmere efter. Den mindede mig om, at man skal huske at kigge sig omkring en gang i mellem. Trække vejret. Nyde synet af et liv fyldt med de yndigste kunstværker skabt af naturen selv.

Publiceret på IDOART.dk - se mere her http://www.idoart.dk/broken-blackbird/